Tjenereleven folder ikke kun servietter

Alexander Skytte Bruun, 20 år
Tjenerelev, Comwell Middelfart



En tilfældighed, at jeg endte med det bedste valg
Som så mange andre unge oplevede jeg usikkerheden, da jeg kom til det tidspunkt, hvor jeg skulle vælge min vej mellem hundredvis af uddannelser. Hvordan skal man vide, hvad man vil lave de næste mange år, ja måske et helt liv, med så lidt erfaring i bagagen? For mig har vejen til tjenerelevstillingen derfor også været lang og kringlet – på den gode måde. Jeg har været i militæret og inde over produktion og salg mm., inden jeg tilfældigvis faldt over en jobannonce, hvor et nærtliggende Comwell hotel søgte en tjenerelev. Et eller andet fik mig til at søge jobbet selvom jeg dengang ikke anede, hvad det indebar. Først efter min ansættelse fandt jeg ud af, hvor spændende og brugbar en uddannelse det er. Det er helt anderledes end noget andet jeg har prøvet.

En myte at tjenereleven kun folder servietter
At jeg lige præcis endte hos Comwell har også vist sig ikke at være helt skidt. Comwell er på mange måder en koncern med ambitioner og det kan jeg mærke i hverdagen. Det er fedt at være et sted, hvor der løbende udvikles koncepter, åbnes nye hoteller osv. Det lader til, at jeg er blevet en del af noget, der er på vej frem - og for mig er fremtidsperspektivet i det jeg laver alt andet end ligegyldigt.

Til min glæde er mine ledere bevidste om, at et hotel kan have nok så mange ambitioner, men uden glade medarbejdere ingen tilfredse gæster. Den idé gælder også overfor eleverne og det er en skrøne, at man som elev kun får de træls opgaver – i hvert fald indenfor Comwells døre. Hver dag er sin egen og der går sjældent dage, hvor jeg ikke bliver stillet over for situationer, der kræver, at jeg bruger den øverste etage til at løse en udfordring med mig selv eller en gæst. Jeg føler mig dog aldrig utryg. Jeg er i gode hænder, omgivet af dygtige tjenere med rygrad. Jeg stoler på, at de kan lære fra sig og gøre mig god – selvom det selvfølgelig kræver, at jeg selv gør en indsats, hvis jeg skal nå mit mål om som minimum at blive overtjener.

De gode dage vinder altid
Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at det er et hårdt at være tjener. På grund af de skæve arbejdstider tager det rigtig meget af ens vågne timer. Det kan være svært for familie og venner at forstå, at man ikke altid kan prioritere byturen lørdag aften eller familiefrokosten søndag eftermiddag. Der er hårde dage, men når jeg så har de gode, er jeg ikke i tvivl om, at jeg har valgt det rigtige.

Når man bruger så mange timer på sit arbejde er det sociale altafgørende. Og jeg kan uden at lyve sige, at når jeg træder ud af min bil og går ind på hotellet, er det som at komme hjem til en ekstra familie. Vi har et helt specielt sammenhold, for man lærer hinanden at kende på en særlig måde når man arbejder så tæt sammen som vi gør. Også blandt eleverne bliver alle accepteret og vi har altid muligheden for at blive hørt. Vores to elevpanelsrepræsentanter på hotellet er vores forlængede arm til ledelsen og så arrangerer de også nogle fantastiske årsfester.

Kompetencer jeg aldrig havde drømt om
Jeg synes det er værd at fortælle andre, hvor let det er at fordybe sig i det her job. Det tager meget af min tid og energi, men til gengæld har jeg fået et job som jeg kan udvikle mig sammen med – et job med muligheder! Og så er der særligt én ting, der har overrasket mig. Jobbet har givet mig sociale kompetencer som jeg aldrig havde drømt om. Det jeg lærer om mig selv og mennesker kan jeg også bruge i andre sammenhænge. Eksempelvis har det styrket mine talegaver, hvilket jo ikke er dårligt når jeg skal på date eller lignende.