Teamudvikling

Teamudvikling

Fokus på udbytte og læring


Hvilken værdi ville det give, hvis medarbejdernes arbejdsglæde og samarbejde skabte så synlig vækst at det kunne måles på bundlinjen?

Teamudvikling er teambuilding med læring. I får de samme store oplevelser, men nu tilført læringselementer, som er tilpasset jeres udfordringer. Som en del af jeres ophold på Comwell har I mulighed for at udfordre hinanden og teamet i en række lærerige aktiviteter, der udfordrer jeres samarbejde og giver jer brugbare værktøjer til jeres fremtidige arbejde som team. 

Teamudvikling viderefører de gode elementer fra teambuilding verdenen, men bidrager med øget fokus på læring og udbytte. Herved sikres I brugbare værktøjer og stillingtagen til jeres måde at kommunikere og samarbejde på. 

Vi tilbyder blandt andet:

In the Zone (2½-4 timer)

In The Zone agerer et business spil, som foregår indenfor og giver jer intense timer, hvor energien er høj og kreativiteten viser helt nye sider af jer som team. I skal både lægge og overholde budgetter i et regnskabsår fyldt med udfordringer – præcis som i den virkelige verden. 

Under stærkt tidspres møder I en række udfordringer som tester jeres samarbejde og kommunikation. Holdene skal forsøge, at finde ro i kaos og navigere i en “verden”, der larmer mere og mere for hvert kvartal. 

Alt efter jeres ønsker kan der indlægges fysiske elementer i naturen uden for mødelokalet. Det er CoastZone’s erfaring, at intensiteten stiger, når der skiftes ramme undervejs. Som afslutning kåres vinderholdet og der reflekteres over læringselementer og erfaringer. 

High Performance Team (½ - 1 dag)

Målet er at skabe et endnu stærkere team, hvor ressourcer og kompetencer optimeres og udnyttes til fulde. Dette forløb vil give deltagerne indsigt, respekt og forståelse for sig selv og hinanden. Effektiviteten højnes, mens samarbejdet og forandringsvilligheden i teamet styrkes. 

Der vil være fokus på positivitet, udbytte og anerkendelse. Målet nås ved at kombinere teori med praktisk teamtræning og feedback. Et inspirerende indlæg omkring High Performance Team tanken er indgangen til dagens praktiske udfordringer som afslutningsvis sættes i kontrast til jeres hverdag og udfordringer.

Goal Mapping (3-6 timer)

Når vi personligt og professionelt skal navigere i en verden fuld af forandringer, er det altafgørende, at vi kan se målet for os. Ønsker I som virksomhed at nå et fælles mål, men oplever, at I som team af og til løber i hver sin retning? 

I et intenst forløb med det anerkendte værktøj Goal Mapping arbejder CoastZone med teknikker til at skabe balance mellem, hvad I tænker og hvordan I handler. Dette sker ved at træne jeres underbevidsthed og ved at danne et fælles fremtidsbillede som ikke alene viser vejen mod målet, men også guider jer til at nå det.


Teamudvikling aktiviteterne arrangeres af CoastZone, som er Danmarks største udbyder af teamudvikling og har mere end 11 års erfaring med teamudvikling for virksomheder.

Har du spørgsmål eller brug for mere inspiration? vi sidder klar ved telefonerne og glæder os til at hjælpe dig videre.

Coastzone tlf: 70770077 eller mail: info@coastzone.dk