Comwell

MOTIVERENDE MØDER - HVOR MOTIVATION OG AKTIV LÆRING ER AFGØRENDE FAKTORER

Comwell og CoastZone har indgået et samarbejde og tilbyder sammen konceptet Motiverende Møder.

Tanken bag... 

Motiverende Møder anvender motivation og deltagerinvolvering som afgørende faktorer for at forstå, lære, anvende og lagre budskaber. Kort sagt handler det om at få størst muligt udbytte af din mødeinvestering og effekten skal være synlig og give afkast både før, under og efter mødet. 

Tanken bag Motiverende Møder er inddragelse og aktiv deltagelse for der igennem at opnå størst mulig ”return on investment” og skabe vedvarende win-win for både virksomhed og mødedeltager.

Rammen og forløbet ... 

Motiverende Møder foregår som en naturlig del af jeres møde hos Comwell. Med udgangspunkt i mødets formål og i samarbejde med mødearrangøren sammensættes aktiviteter og udvælges værktøjer, der er med til at forankre mødets faglige budskab og give jer en oplevelse af et målbart større og vedvarende mødeudbytte. 

Teorien om det lærende menneske inddrages i aktiviteterne. For når et budskab ses, høres, mærkes og prøves, bliver det til en erfaring, der huskes.

Aktiviteterne...

Aktiviteterne kan variere fra korte mødeboosts med involverende og energisskabende aktiviteter til praksis og teori i form af foredragsholdere. 

Uanset hvor stor eller lille en del Motiverende Møder skal spille i jeres mødeforløb, styrer vi jer trygt og professionelt gennem alle mødets faser.

Samtidig optræder vi naturligvis som sparringspartner og rådgiver under hele eller dele af processen.


Aktiviteter og værktøjer opdeles i 3 kategorier

Positiv Energi

Værktøjer og aktiviteter i denne kategori har fokus på teamudvikling og proaktiv adfærd. Vi arbejder eksempelvis med Goal Map - et internationalt anerkendt målsætningsværktøj - der kan bruges til at styre innovation og effektivitet. Herudover bruger vi bl.a. Visual Cards, der giver en uvurderlig indsigt, som kan øge arbejdseffektivitet, motivation og arbejdsglæde for både individuelle og for teams.

High Performance tankegangen sætter fokus på hvordan forskelligheder er en styrke og hvordan disse kan gøre ens team stærkere. I vil opleve en utrolig fremdrift når alle i organisationen styrer i samme retning!

Handling og Succes

Aktiviteter og værktøjer i denne kategori har fokus på, hvordan vi agerer og arbejder som enkeltpersoner og i teams. In the Zone er et udfordrende og energisk forløb med fokus på fælles succesoplevelser. Vi viser jer, hvor langt I kan nå ved at hjælpe hinanden, forbedre kommunikationen og anvende jeres ressourcer bedst muligt.

Vores opfattelse er, at alle kan udvikle sig fra deres individuelle udgangspunkt. Med DiSC som værktøj skaber vi forståelse for, hvordan teamet tager højde for forskelligheder og modsatrettede adfærdsmønstre samt hvordan I drager størst mulig nytte af netop forskellighederne. DiSC kan kombineres og bruges på individuelt-, team- og ledelsesniveau.

Kommunikation og samarbejde

Alle værktøjer i denne kategori har fokus på at styrke hinanden som team. Værktøjerne udfordrer både hjernen, fysikken og samarbejdet. Med f.eks. CoastZone Challange sætter vi fællesskabet i fokus med sunde og sjove konkurrenceelementer i naturen. Intern kommunikation er nemlig afgørende for, hvor godt jeres samarbejde fungerer i dagligdagen og hvor hurtigt og problemfrit I når jeres mål.

Det afprøver og styrker vi med f.eks. GPS Teambuilding, hvor I via iPads og mobiltelefoner styrer gennem udfordringerne som et team. Alle er med, når jeres relationer får lov til at blomstre, I bringer ny energi ind i gruppen og knytter bånd, som besvares i det daglige arbejde.